Prøve i læseforståelse og skriftlig fremstilling foregår 20. maj 2021.
Prøven i mundtlig kommunikation foregår i perioden 14. - 25. juni 2021 (nøjagtig dato oplyses efter den skriftlige prøve).
Frist for tilmelding er 8. marts 2021.
Husk at udfylde alle felter under "valg"!
Udlændinge- og Integrationsministeriet er ansvarlig for fire danskprøver: Prøve i Dansk 1, Prøve i Dansk 2, Prøve i Dansk 3 og Studieprøven.
De afsluttende statskontrollerede prøver foregår to gange om året - i maj/juni og november/december.
Alle prøver består af en mundtlig og en skriftlig del og omfatter fire områder: læseforståelse, skriftlig fremstilling, lytteforståelse og mundtlig kommunikation.
Prøverne giver kompetence i dansk sprog, så udlændingen kan klare kravene til dansk i det danske samfund, for eksempel de krav, som stilles for, at man kan få et job eller blive optaget på en uddannelse, samt for at opnå permanent opholdstilladelse og dansk statsborgerskab (indfødsret).
Prøverne afholdes af Sprogskolen Kolding, som sender tilmeldte deltagere nærmere besked.
Sprogskolen refunderer ikke prøvegebyret, hvis du framelder dig prøven.
Valg af emne
Til den mundtlige prøve skal du forberede et emne, som du selv har valgt.
Emnet skal tage udgangspunkt i forhold i Danmark og handle om temaerne arbejde, uddannelse, medborgerskab og hverdagsliv.
Det skal være konkret og enkelt at fortælle om. Det skal også handle om dine egne erfaringer med emnet.
Skriv det valgte emne i tilmeldingen under 'Valg af emne'.